•  

     

     

    .

JAMMERBUGT I BALANCE 

Projektperiode: 01.05 2016 – 01.05 2021. Projektet er afsluttet. 

‘Jammerbugt i Balance’ er et Villum Fonden – Velux Fonden støttet projekt fokuseret på kystfiskeri fra Thorupstrand i Jammerbugt og Skagerrak. Projektet har kombineret biologisk, etnologisk og antropologisk forskning i naturskånsomt fiskeri, fiskerisamfund, redskabstyper, marine habitater og effekter af fiskeredskaber. Samtidig har projektet genereret praktisk erfaring og viden med det mål at udvikle og støtte kystfiskeriet i Jammerbugt – fra udviklingen og bygningen af nye kystbåde, over fangsten af fisk, til salget og brandingen af høj-kvalitets fisk fanget med naturskånsomme fiskeredskaber. Denne viden er blevet delt med kystfiskersamfund i andre dele af verden.

Det overordnede formål har været at udvikle et bæredygtigt fiskersamfund i Thorupstrand og vise, hvordan man i fællesskab kan tage ansvar for omstilling til naturskånsom anvendelse af et naturrigt havområde i Skagerrak. Dermed har projektet bidraget til at udvikle og udvide den bæredygtige brug af havets ressourcer.

 

 

Læs om projektets initiativer og resultater i forhold til at fremme det naturskånsomme fiskeri i Thorupstrand

Se korallerne på havbunden i Jammerbugt og hør fiskerne i Thorupstrand fortælle

Få overblik over samarbejdspartnere, donorer og involverede medarbejdere

  • .

     

     

     

     

     

     

     

    I Thorupstrand ved Jammerbugten i Nordjylland har fiskerne organiseret sig i en andelsbevægelse for at overleve som naturskånsomt kystfiskersamfund. Hver dag bliver bådene trukket op på land, sådan som man har gjort det i over 1000 år.

  • .
    .

     

     

     

     

     

    Havmiljøet i Jammerbugten er truet, da store bomtrawlere særligt fra Holland anvender tunge fiskeredskaber, som pløjer havbunden med jernkæder og dermed har en høj påvirkning på farvandets biodiversitet. Fornylig er den sjældne blødkoral Dødningehånd fundet i Jammerbugten (foto). Det er én ud af de mange arter, som er truet pga. bomtrawlfiskeriet.

  • .

     

     

     

     

     

     

     

    Biologer fra DTU Aqua og fiskerne i Thorupstrand arbejder sammen i projektet ’Jammerbugt i Balance’. Fiskernes viden om fiskepladser, rev, kalktoppe, artsudviklingen mm., bruges i biologernes arbejde med at dokumentere forskellige fiskerimetoders påvirkning på havmiljøet.

  • .

     

     

     

     

     

     

     

    Med undervandsdrone og dykkere undersøges havbundstyperne i Jammerbugten. Projektets foreløbige resultater og proces har vist, at det er afgørende at få etableret en form for beskyttelse af Jammerbugten.

  • .

     

     

     

     

     

     

    Fiskerne i Thorupstrand har stor respekt for havmiljøet. De kender havbunden som deres egen baglomme gennem viden, som er overleveret fra generation til generation. Hvis rødspætterne og torskene i Jammerbugten ikke har det godt, så har fiskersamfundet i Thorupstrand det heller ikke godt.

  • .

     

     

     

     

     

     

    Projektet ’Jammerbugt i Balance’ hjælper fiskerne med at opretholdes deres eksistensvilkår bl.a. ved at hjælpe med at rekruttere unge, nye fiskere og sikre deres rettigheder i et fiskeripolitisk landskab, hvor stordriftsfordele overskygger bæredygtigt brug af havet.

  • .

     

     

     

     

     

     

     

    I 2019 besatte fiskerne fra Thorupstrand Udenrigsministeriet sammen med andre kystfiskere. Det blev gjort i endnu et forsøg på at råbe politikerne op og skabe opmærksomhed omkring bomtrawlfiskeriets ødelæggende konsekvenser.

  • .

     

     

     

     

     

     

     

    Fiskerne i Thorupstrand er blevet kendte ansigter gennem TV2 serien ’Gutterne på Kutterne’. De tager ud på messer for at formidle om det naturskånsomme fiskeri.

  • .

     

     

     

     

     

     

     

    I København ligger båden HM800, hvorfra der sælges naturskånsomt fanget fisk fra Thorupstrand. Båden fungerer desuden som kystfiskernes vindue til Christiansborg og byens familier, og båden har spillet en stor rolle i forbindelse med demonstrationer og konferencer.